NKT
NKT A/S 3. kvartal 2022: Omsætningsfremgang drevet af alle tre forretningsområder og opdatering af finansielle forventninger til 2022 (GlobeNewswire)

2022-11-16 07:29

16. november 2022

Meddelelse nr. 23

NKT A/S 3. kvartal 2022: Omsætningsfremgang drevet af alle tre forretningsområder og opdatering af finansielle forventninger til 2022

NKT CEO Alexander Kara siger:
- Overordnet er vi tilfredse med vores resultater i 3. kvartal 2022 hvor vi navigerede sikkert gennem usikkerheden i den globale økonomi og en stor stigning i omkostningsniveauet i Applications. Vi forventer, at denne usikkerhed vil være til stede i noget tid, men fokus på den grønne omstilling og transmissions-sikkerhed er stærkere end nogensinde før. Tildelinger af højspændingsordrer har aldrig været højere, og jeg er overbevist om, at NKT fortsat vil spille en nøglerolle i den grønne omstilling og løfte vores økonomiske resultater yderligere i de kommende år.

Finansielle højdepunkter

  NKT
EUR mio.                   3. kvt. 2022 9M 2022
Omsætning 357,7* 1.058*
Organisk vækst 8% 9%
Operationelt EBITDA 35,2 114,8
Operationel EBITDA-margin 9,8%* 10,9%*

* Std. metalpriser

Finansielle forventninger til 2022
Baseret på den finansielle udvikling i 2022 bliver de finansielle forventninger opdateret.

Omsætningen (i std. metalpriser) forventes at blive ca. EUR 1,4-1,45 mia. (tidligere ca. EUR 1,35-1,45 mia.) og operationelt EBITDA forventes at blive ca. EUR 140-155 mio. (tidligere ca. EUR 130-155 mio.).

De finansielle forventninger forudsætter begrænset finansiel påvirkning fra de globale udfordringer i forsyningskæderne og yderligere forringelser i det makroøkonomiske miljø.

Udvikling i 3. kvartal 2022
NKT’s omsætning (std. metalpriser) i 3. kvartal 2022 steg til EUR 358 mio. fra EUR 333 mio. i 3. kvartal 2021, svarende til 8% organisk vækst. Fremgangen var drevet af alle tre forretningsområder.

Det operationelle EBITDA på EUR 35,2 mio. i 3. kvartal 2022 var EUR 9,6 mio. lavere end niveauet i samme kvartal sidste år. Dog var indtjeningen i 3 kvartal 2021 positivt påvirket af indkomst fra forsikringssager på EUR 20,7 mio. Eksklusiv denne indkomst, steg den operationelle EBITDA-margin (std. metalpriser) fra 7,2% i 3. kvartal 2021 til 9,8% i 3. kvartal 2022. Solutions og Service & Accessories bidrog med et stigende indtjeningsniveau, hvor især Service & Accessories havde et højere aktivitetsniveau sammenlignet med samme kvartal sidste år. Applications så et fald i operationelt EBITDA primært som følge af højere omkostninger i produktionen.

Ordrebeholdningen af højspændingsprojekter var på EUR 4,5 mia. (EUR 4,0 mia. i std. metalpriser) ved udgangen af ​3. kvartal 2022. I løbet af kvartalet sikrede NKT en række onshore-projekter og variationsordrer fra eksisterende projekter til sin ordrebeholdning. NKT offentliggjorde også turnkey kontrakten til den fremtidige East Anglia THREE havvindmøllepark i Storbritannien. Projektet vil indgå i ordrebeholdningen, når kunden giver NKT godkendelse til at starte projektet, og at de træffer en endelig investeringsbeslutning, som forventes senest i 1. kvartal 2023.

NKT har udstedt grønne hybridobligationer for EUR 150 mio. for at styrke sin finansielle position til fremtidige vækstmuligheder. Disse erstattede de eksisterende hybridobligationer på EUR 150 mio., der er blevet indløst.

Telekonference
NKT A/S afholder en telekonference for investorer og finansanalytikere 16. november 2022 kl. 10.00. Præsentationen, som vil blive brugt på mødet, vil være tilgængelig før telekonferencen starter. For at deltage, venligst tilmeld og tilgå mødet på investors.nkt.com (vær opmærksom på, at dette er en opdateret procedure).

Kontakt
Investor Relations: Michael Nass Nielsen, Head of Investor Relations, tlf.: +45 2494 1654
Presse:                 Louise Westh Naldal, Head of Group Communications, tlf.: +45 2982 0022

Vedhæftede filer



NKT - I dag

{point.key}

Marknadsöversikt

Stockholmsbörsen, OMXS30

I dag
-
Senast
-
{point.key}

Världsindex

Index +/- % Senast
DAX - -
Hang Seng - -
Nikkei - -

Valutor

Valuta +/- % Senast
USD/SEK - -
EUR/SEK - -
GBP/SEK - -
EUR/USD - -

Räntor

Ränta +/- % Senast
5-års ränta - -
10-års ränta - -

Råvaror

Råvara +/- % Senast
Guld - -
Silver - -
Koppar - -